Menu

ORD – Et sprogstimulerende biblioteksprojekt for flersprogede mødre

Formålet med ORD har været at styrke sprogstimulering hos de små og skabe en tilknytning til bibliotekerne hos forældrene. NordeaFonden har støttet ORD, og Tænketanken Fremtidens Biblioteker har været formidlingspartner i projektet.

Fundamentet for udvikling af sprog og senere læsekompetencer bliver lagt allerede i det første leveår, og derfor er projekt ’ORD’ et rigtig fint initiativ, der sigter efter at fremme endnu flere børns muligheder for at komme godt på vej. Vi glæder os til at følge projektet og håber på, at det vil inspirere andre biblioteker til at starte lignende tilbud op.

Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden, da projektet startede op.

Når danske børn starter i børnehave, er 15% af dem ca. ét års sprogtilegnelse bagud. En overvægt af de børn er af tosprogede hjem. En række særlige forløb i Københavns Kommune sigtede derfor - gennem leg og bevægelse med professionelle undervisere – at skubbe til de helt små københavneres sprogudvikling og knytte dem endnu tættere til deres lokale bibliotek. Projektet havde særligt fokus på at rekruttere flersprogede mødre bosat i udsatte boligområder, og ud over at stimulere børnenes sprogudvikling, søgte forløbet også at styrke mødrenes kendskab til biblioteket, samt udvide mødrenes netværk og skabe relationer til andre mødre. På mange af holdforløbene var der en bred repræsentation af kvinder med forskellig etnicitet, uddannelsesmæssig baggrund og modersmål, og alle adspurgte mente at have stor glæde af at deltage, og havde alle oplevelsen af have fået værktøjer med hjem fra undervisningen.

Aldersgruppe:
0-3 år

Deltagere:
Flersprogede mødre

Varighed:
Flere uger

Kom i gang

Ønsker I at starte et ORD-forløb på jeres bibliotek, anbefaler vi, at I starter med at rette henvendelse til mulige samarbejdspartnere lokalt og måske nogen, som vil være med til at finansiere forløbet.

Nedenfor finder I en række materialer, som kan være en støtte undervejs - lige fra en liste over potentielle samarbejdspartnere til en undervisningsguide og kommunikation om forløbet.

Materialer og grafik

Opstart

Kommunikation

Grafisk materiale

Rekrutteringsskabeloner

Kommunikationsplan

Billeder

Video

Hvem kan du kontakte?

Kontaktperson på projektet er Maria Appelon Høgholm, Projekt- og Børnekulturel medarbejder, Københavns Kommune. Mailadresse: YR6E@kk.dk

Baggrund for konceptet

Projektet hedder ’ORD’ og er støttet af Nordea-fonden med 1.374.600 kroner.

I alt har der været otte forløb på hver otte uger i 2022 og 2023 fordelt på fem lokationer i Københavns Kommune: Blågårdens Bibliotek, Nørrebro Bibliotek, BIBLIOTEKET på Rentemestervej, Husum Bibliotek samt Tingbjerg bibliotek. De første forløb blev afholdt i foråret 2022.

I sommeren 2023 blev projekt ORD testet udenfor kommunegrænserne, da Gellerup Bibliotek sagde ja til at være case-kommune og teste projektet 1:1 i deres rammer. Gellerup Bibliotek har afholdt to forløb á otte undervisningsgange med ORD i biblioteksrummet.

’ORD’ er en videreudvikling af projektet ’Ord til Mor’, der løb i perioden 2018-21.

Midtvejsevaluering 2022

Endelig evaluering 2023